Våbenskjoldlegene

Lørdag den 28. september 2024

Våbenskjoldslegene for børn i alle aldre.

For blot 49 kr. kan du fra kl.10 opleve en dag fyldt med magiske øjeblikke, der bringer middelalderen til live.

Med billetten har du som en del af våbenskjoldslegene mulighed for at prøve en masse aktiviteter, der træner dig til at være en god ridder eller prinsesse, så du er klar til kåringen og våbenskjoldsuddelingen kl. 14. Nogle af aktiviteterne er også åbne efter kl. 14.

Hvis du vælger at købe din billet på pladsen vil den koste 70 kr.

Våbenskjoldslegene vil være nemme at finde, da de boder, som indgår vil have et våbenskjold hængende.

kl. 10.00 -10.30 Børnegudstjeneste med introduktion til riddertema – godt sted at start
kl. 10.30 – 13.45 Aktiviteterne til våbenskjoldslegene er åbne

Alle børn, der vil være med til våbenskjoldslegene på dagen og blive kåret som ridder eller prinsesse kl. 14.00, vil få våbenskjoldet hængt om halsen, og udnævnelsen vil blive foretaget af en ”ægte” ridder fra Antvorskov.

For at blive udnævnt til ridder eller prinsesse, skal børnene udføre mindst 5 forskellige våbenskjoldslege ud af 10 mulige. Selvfølgelig er de også velkommen til at udføre alle 10 våbenskjoldslege.

På pladsen vil de 10 mulige våbenskjoldslege, som børnene skal udføre være:

Skyde med bue og pil

Bryde med en trold

Kæpheste-ringridning

Gå på stylter

Hesteskokast

Skrive sit navn med en gåsefjer

Flette en fisk i pil

Væve eller sno, en snor til Våbenskjoldet

Brødbagning over ildsted

Og ikke mindst være med til at lave en flise på 10x10 cm. Denne skal bruges til at forskønne Tune Center med. Flisen er klar til at få mønster på af børnene.

Denne dag må man meget gerne være klædt i sit mest middelalderlige tøj - det er vi også.

Proceduren er, at du køber de antal børnebilletter til våbenskjoldslegene, som du ønsker.

Når du kommer til pladsen, vil du ved at vise de elektroniske billetter få en fysisk våbenskjoldsbillet, hvor du kan se de forskellige lege.

Når en leg er udført, får du et stempel på armen som registrering.

Billetterne køber du her via Tune Lokalråds hjemmeside.